Plisségardiner
Plisségardiner er en elegant og populær løsning i solafskærmning. Det er dekorativt og stilfuldt, og da det fungerer til næsten alle typer vinduer, uanset form, er det den mest fleksible gardintype.
Vores kollektion i plisségardiner er meget omfangsrig med væv i mange forskellige farver og mønstre og væv med forskellige egenskaber, der kan imødekomme enhver stil og ethvert funktionelt behov.
Plisségardiner fås også som Duette, hvor vævet er dobbelt og snorene derfor er skjulte.
Gardinbus Danmark skræddersyer dine plisségardiner, så de opfylder lige nøjagtig dine ønsker til udseende og dine behov for solafskærmning.
Plisségardiner egner sig til alle hjemmets rum, samt i for eksempel kontormiljøer. Det er også et ofte benyttet valg til velux- og tagvinduer.
Gardinbus Danmark kan rådgive og vejlede dig i dit valg af plisségardiner og vi udarbejder et uforpligtende tilbud. Ønsker du at gøre brug af tilbuddet kommer vi naturligvis ud og monterer dine nye gardiner.
Farver og vævstyper
Udvalget af vores plisségardiner dækker hele farveskalaen fra lys til mørk, afdæmpet til farverigt og i ensfarvet eller mønstret. Tætheden af vævet er en anden faktor, fra transparent over tæt og til mørklægning, igen alt efter hvilket behov plisségardinet skal opfylde. Mørklægningsvæv er helt lystæt og kan være praktiske i soveværelse eller børneværelse.
Vi har også tekniske væv, der reflekterer solens lys og varme og derved giver mulighed for et godt indeklima, samtidig med at du kan bevare udsynet. Disse benyttes ofte i kontormiljøer.
Det er også muligt at kombinere to forskellige typer væv på samme plisségardin, for eksempel et transparent til om dagen og et mørklægning til om natten.
Duette er et plisségardin med dobbelt væv, her er snorene skjult mellem de to væv. Der er stadig de samme muligheder for at lave plisségardinet til stort set alle typer vinduer uanset form. Duette er et energieffiktivt gardin på grund af luftlommerne mellem de to væv. Det hjælper til at holde varmen ude om sommeren og dermed forbedre indeklimaet og det hjælper til at holde varmen inde om vinteren og kan derfor give besparelser på varmeregningen. Med Duette er det også muligt at lave en løsning til store vinduer.
Plissegardin betjening
Plisségardiner kan laves som udspændte modeller, hvor du kan placere gardinet frit, om du ønsker det i top, midtpå, hvis det er dér lyset genere eller i bunden, så det skærmer af for indkig.
Når der ikke er brug for solafskærmning, kan plisségardinet trækkes helt op – eller helt ned på nogle modeller – og så fylder det minimalt.
Der er flere muligheder for, hvordan du kan betjene dit plissegardin. Der kan vælges mellem sidetræk med snor eller kæde, eller som Cordless eller Smartcord. Cordless er uden betjeningssnor og gardinet betjenes ved at skubbe let på eller trække let i underlisten. Smartcord er med en snorbetjening, men fordelen er, at snoren altid har samme længde uanset om gardinet er oppe eller nede, hvorved man undgår en snor der ligger nede i vindueskarmen eller på gulvet. Plisségardin kan også vælges med motor, hvor du let kan betjene det med et enkelt tryk på en kontakt eller en fjernbetjening.